Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Studerende hos os

 

For pædagog-studerende


Praktik beskrivelse:
Kolind skoles SFO huser ca 120 børn fordelt fra 0. - 3. klasse. Fra april til og med juni måned, modtager vi de kommende skolestartere fra den lokale børnehave (tidlig SFO).
Der er 6 pædagoger, som varetager dagligdagen i SFO-en. Pædagogerne er både ansat i skole og SFO.

Fysiske rammer:
SFO-en er beliggende på skolen, hvor vi disponere over en række lokaler i indskolingen - heriblandt gymnastiksale, køkken og to store multirum.
Vi benytter ligeledes de tilstødende klasselokaler til aktiviteter af forskellig slags.
Uderummet er fordelt i områder - bålplads, sportsplads, 2 legepladser, cykelbane og boldbaner. I skolens sommerferie har vi mulighed for at benytte det lokale friluftsbad.

Vejledning:
Den studerende tilbydes ugentlig vejledening med uddannet pædagog af en times varighed. Dette tilrettelægges og aftales mellem den studerende og vejleder. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerenes praktik-mål sammenholdt med den virkelighed hvori arbejdet finder sted. Den studerende har ansvar for at vejledningen er relevant i forhold til egen læring (laver dagsorden til mødet) - Vi som praktiksted tager ansvar for at rammerne for vejledning overholdes og at den studerende møder kompetent personale i forhold til de enkelte læringsmål.

En typisk praktik:
Starter med et formøde her på skolen. Den studerende tager kontakten. Vi aftaler et møde hvor vi viser rundt på skolen, samt fortæller om skolens og SFO-ens værdier, og hvad vi er optaget i øjeblikket. Vi forsøger at planlægge besøget, så den studerende kan få et reelt billede af skolen og SFO-en i drift.
Der udveksles kontaktoplysninger, underskrives tavshedserklæring. Der indhentes oplysninger fra strafferegistret samt børneattest - disse skal godkendes via E-boks.
Inden praktikken starter modtager den studerende arbejds og mødeplan på mail.

Den studerende er en del af normeringen og deltager derfor på lige fod med resten af personalegruppen i møder og diverse udviklingsprojekter. Vi er meget opmærksomme på at den studerende får plads til at være studerende i praktikken. Det betyder at den ansvarsfulde studerende kan være med til at forme egen praktik, så den bliver relevant i forhold til egen læring.
Den studerende vil typisk være tilknyttet en årgang, hvor man deltager i planlægning og afvikling skoleaktiviteterne i samarbejde med klasseteamet. Derudover deltager den studerende i eftermiddagens SFO - hvor man er med til at skabe sammenhæng for børnene i indskolingen.