Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Ny elev

Ved skoleskift

Vi tager som udgangspunkt altid mod nye elever og forældre, der ønsker at skifte til Kolind skole.

Inden dit barn eller unge menneske starter på Kolind skole, inviterer vi altid til en samtale og en rundvisning, så vi får givet jer det bedste grundlag for at vurdere, om Kolind skole er det rette skoletilbud for jer. Og vi er altid åbne over for yderligere dialog omkring de forhold, som I er optagede af. Gensidig åbenhed, information og dialog er forudsætningen for en god start.

 

Procedure for nye elever på Kolind skole:

  • Ledelsen indkalder nye elever med forældre, samt en repræsentant fra klassens lærere til møde.
  • På opstartsmødet
    • Udfyldes indmeldelsesblanket og samtykkeerklæring
    • Der orienteres gensidigt om tidligere skoleforløb og om vores skole.
    • Aftales, hvornår eleven kan starte – og hvor elev/forældre møder ind første dag.
    • Øvrige aftaler
    • Til sidst aftales, hvordan der følges op på den første tid (møde, telefonkontakt eller lignende)
    • Mødet slutter med en rundvisning på skolen
  • Klasse-/kontaktlæreren informerer efterfølgende klassens øvrige lærere og biblioteket.
  • Klassens lærere samler bøger og andet undervisningsmateriale, så det ligger klar til inddatering og udlevering, når eleven starter. Kontoret sørger for opsætning af iPad der er klar 5 dage efter første dag.